DENMARK

Aarhus C

Senior Hybris Developer

Vi leder efter en ny, dygtig kollega, der taler kodesprog og har flere års udviklingserfaring. Én, som vil være med til at lave skarpe ecommerce-løsninger i fællesskab med kollegaer og vores mange kunder, og som vil udfordre sine egne og vores fælles evner undervejs.


LIDT OM DIT NYE JOB
Du vil blive en af os fra Isobar Aarhus’ udviklerteam. Her sidder vi med ecommerce-løsninger og leverer solid kodning med rødder i TDD-, XP- og BDD-principperne. Det energiske og hyggelige team i Aarhus, arbejder tæt sammen med frontend-teamet i Isobar København, og ligeså tæt med vores mange forskellige kunder.

Vores arbejde er teknisk centreret omkring Scrum, Cucumber, Ruby, BDD, TDD og Extreme Programming, så vi forventer at du ved, hvad dét betyder, og at du har en progressiv tilgang til udvikling især i forbindelse med ecommerce. Og det, du ikke ved endnu, skal du være frisk på at lære, fx ser vi gerne, at du med tiden bliver Java Ekspert i Hybris.

Du vil arbejde tæt sammen med både kollegaer og kunder, bl.a. gennem pair-programming, så du hurtigt og effektivt kan lære fra dig, og tage for dig af andres skarpe hoveder. På den måde kan vi levere løsninger af højeste kvalitet og komme up-to-speed i et højt tempo. Det er vigtigt, at du brænder for at arbejde som en helstøbt leveranceteam og at vi sammen tager ansvar for at levere god service til vores kunder. Derudover kommer du til at løse komplekse forretningskrav, og det giver plads til at arbejde både innovativt og struktureret.


MÆRK ÅNDEN – OG BLIV EN DEL AF DEN
Vi er en masse dedikerede hoveder både i Aarhus og København, og Isobar er helt sikkert noget forskelligt for alle, men samtidig noget ganske særligt. Her får du både lov til at være dig selv og plads til at blive mere. Og du bliver en vigtig del af en kultur og ånd, som vi passer godt på. I det hele taget prøver vi at passe godt på hinanden, vores kunder og verden omkring os. Så vil du være med og gøre dit til at lykkes med dine nærmeste kolleger, de teams du indgår i, de løsninger du arbejder på og de kunder du arbejder for, kan du glæde dig til at få …

  • En fantastisk arbejdsplads centralt i Aarhus by
  • Chancen for at tænke ud over alle grænser – både i det daglige og i din karriere
  • En sjov, varieret arbejdsdag med masser af udfordrende opgaver
  • De skarpeste og sødeste kolleger i branchen

OM DIG
Udover at du forstår alle forkortelserne overnover, og er klar på at lære, lære fra dig og blive bedre i teams, så ser vi gerne, at du har erfaring med SAP CX (hybris commerce)-udvikling, JSTL og JSP, ESB og middleware samt Linux som udviklingsmiljø. Og vi forventer at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Certificeret Hybris Developer
  • 3-7+ års Java udviklingserfaring
  • Erfaring med REST webservices,
  • Erfaring med XML, Json og lignende dataprocessering
  • Erfaring med GIT, Jira, Junit, Selenium og TDD

ISOBAR ER BÅDE DET NÆRE OG DET STORE

Isobar er den stærke kombination af det nære og det store. Vi er mere end 230 kolleger i Aarhus og København, som indgår i det globale Isobar med 6.500 mennesker. Adskillige år i træk er Isobar kåret som et af de mest innovative og visionære, digitale bureauer i verden – "a Global Leader". Samtidig er vi en del af Dentsu – et af verdens største bureaunetværker, hvilket giver endnu flere strenge at spille på. Men størrelse er ikke alt. Vores mission i Isobar er at transformere både virksomheder og menneskers liv gennem kreativ brug af digitale muligheder. Og dét kræver mere end noget andet kompetencer, passion og samarbejde.

Isobar hed tidligere Magnetix Linked by Isobar.
Mylmage har kåret os som branchens bedste digitale bureau i de seneste syv år.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Cecilie Tøfting på telefon: 28270244 eller mail: cecilie.toefting@isobar.com

APPLY NOW

The filters you selected did not return any results. Try changing them.
The filters you selected did not return any results. Try changing them.
The filters you selected did not return any results. Try changing them.
The filters you selected did not return any results. Try changing them.