DENMARK

Digital Designer

Aarhus

Hvis du tilhører den sjældne race, der både kan kode og designe, så har vi drømmejobbet til dig!

Arbejdssted: isobar Magnetix, Aarhus.

isobar Magnetix er et integreret dialog- og webbureau, som sætter nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent brug af teknologi. Vi arbejder med de største og mest dynamiske virksomheder i Danmark og hjælper kunderne til stærkere kunderelationer, større lønsomhed og øget konkurrencedygtighed.

JOBBET

Du tænder på at designe og kode ultimative oplevelser på tværs af teknologier, kanaler, browsere og devices. Her bliver du en del af et team, hvor der er spændende udfordringer og plads til at udfolde sig.

Vi tror på ’designing-in-the-browser’. Konceptet får først sjæl og puls når det kan opleves rigtigt. Derfor skal du arbejde tæt sammen med AD, Copy og UX for at skabe løsningen i browseren allerede i konceptfasen.
Når løsningen skal implementeres, arbejder du tæt sammen med udviklerne. Vi arbejder næsten altid agilt og i sprints.

Vi elsker at lave front end som er baseret på de sidste nye muligheder og trends. Vi er ikke låst til en given stack eller teknologi. Vi bruger hovedet og udtænker ambitiøse, velovervejede frontend-løsninger. Vi brænder for at skabe værdi for vores kunders kunder.

KVALIFIKATIONER:

Du har helt sikkert bunkevis af erfaring med at kode og designe frontend og er dygtig i Adobes kreative programpakke og andre designværktøjer. Du har holdninger til webdesign, responsiv web, designing-in-the-browser, mobile og touch animation samt digital kommunikation.

Du kan omsætte ideer til løsninger. Du kan slet ikke lade være med at udfordre og komme med forslag, der giver vores løsninger en ekstra dimension. Du har en sitrende lyst til at levere topkvalitet hele vejen fra koncept til implementering. Du er diplomatisk og god til at samarbejde med andre kolleger. Du bliver en vigtig del af et team med dedikerede kolleger.
• Du har en selvstændig og målrettet attitude til dit arbejde.
• Du er nysgerrig af natur og følger altid med i udviklingen og kan slet ikke lade være med at sætte dig ind i det sidste nye.
• Du er grundig og disciplineret i dit arbejde.
• Du finder det naturligt at teste og kvalitetssikre.
• Du motiveres af at lave kreative løsninger og af at indgå i et team med dygtige kolleger.
• Du er positiv og konstruktiv.
• Du er god til at indleve dig og har et stort drive.

VI TILBYDER
• Et fantastisk arbejdsmiljø med både hygge og ambitioner.
• Mulighed for personlig og faglig udvikling og for at arbejde med de bedste kolleger i branchen.

SPØRGSMÅL:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring på 60353121 - Creative Director, Morten Kold.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Ansøgningen bedes sendes til Peter Kristensen - peter.kristensen@isobar.com

isobar Magnetix

isobar Magnetix er et integreret dialog- og webbureau. Vi sætter nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent brug af teknologi. Vi arbejder med de største og mest dynamiske virksomheder i Danmark og hjælper kunderne til stærkere kunderelationer, større lønsomhed og øget konkurrencedygtighed.

Vi er en blanding af IT- og marketingspecialister og med det bedste fra de to verdener, kan vi skabe helt unikke løsninger til vores kunder.

Vores tilgang er dialog som forretningsfilosofi, vores fundament er dyb teknisk kompetence, og vores fokus er at skabe målbare, langsigtede forretningsresultater.


APPLY NOW

The filters you selected did not return any results. Try changing them.
The filters you selected did not return any results. Try changing them.
The filters you selected did not return any results. Try changing them.
The filters you selected did not return any results. Try changing them.